November 2026
Indtil nu har jeg mest excelleret i geometriske former til det 3D jeg har lavet.
I hvert fald, hvad angår det jeg selv modellerer.
Dog jeg har 3D printet enkelte emner i organiske former, som jeg har modtaget fra venlige folk på internettet.
I anledning af den forestående højtid fik jeg idéen til at konvertere en af Sidsels håndtegninger af en nisse til et relief.
Det er jo relativt nemt via tjenester på internettet, og nissen indbefatter i den grad organiske former.
Så får vi se, om jeg eventuelt senere kaster mig mere seriøst over, selv at modellere organiske former, der helt sikkert vil være en herlig syssel, men fordrer software jeg ikke er fortrolig med endnu.
En anden fremtidig aktivitet kan være at printe i flere farver, som relieffet herunder jo ikke er blevet.
Det er jo altid rart med spændende aktiviteter at se frem til.
Vektoriseringen af den originale tegning herover er manuelt udført i CorelDRAW for en del år siden, og kostede mig dengang en lang hyggestund ved PC'en. I dag kan AI gøre det i et snuptag.
Som sagt er de organiske former ikke det jeg har lavet mest af endnu, men det aktuelle projekt gav mig ny indsigt.
Det kan have stor betydning, hvordan emnet er orienteret på byggepladen, når der 3D printes. Horisontalt eller vertikalt.
Dog har jeg tidligere erfaret noget lignende på geometriske former, men tænkte ikke, at forskellen her blev så udtalt som den gjorde.
Som fremgår af billedet herunder, er vertikal orientering bedst til pågældende relief.
Jeg har endnu ikke fået farvelagt relieffet herover, men tænker, at det måske er en opgave for Sif, næste gang hun kommer.
Chatdaddy har lavet nedenstående eksempel for mig, der formentlig giver et ok indtryk af, hvordan slutresultatet bliver.
Organiske former er bløde, uregelmæssige og flydende former, som minder om det, vi finder i naturen. Det modsatte er geometriske former, som er stramme, regelrette og matematiske.
Organiske former
Organiske former har sjældent lige linjer eller skarpe hjørner, og de følger ikke faste matematiske regler. De opleves ofte som levende, naturlige og harmoniske.
Kendetegn: De er præget af kurver, bølger og asymmetri.
Eksempler fra naturen: Skyer, vandpytter, blade, sten på stranden og menneskekroppen.
Anvendelse: Inden for kunst, arkitektur og møbeldesign bruges de ofte til at skabe en rolig, varm og indbydende stemning.
Geometriske former (det modsatte)
Geometriske former er konstruerede og præcise former, der bygger på matematik og faste måleenheder. De opleves ofte som strukturerede, ordentlige og menneskeskabte.
Kendetegn: De har ofte lige linjer, skarpe vinkler og symmetri.
Eksempler: Firkanter, trekanter, cirkler, terninger og cylindre.
Anvendelse: De bruges meget i moderne arkitektur, grafisk design og industrielt design, hvor man ønsker et stramt, funktionelt og overskueligt udtryk.