Rør blot ikke ved min...

Julen 2025

Igen i år havde vi en dejlig traditionel juleaften, med i alt 9 deltagere.

Her i huset foretrækker vi, at alt bliver skåret efter samme læst som det plejer. Stort set.

Det vil sige, at menuen er den samme, ligesom turen rundt om juletræet med julens sange og salmer samt ikke mindst efterfølgende julegaver.

Når julen fejres hos os, er det undertegnede, der står i køkkenet.

Det har jeg det bedst med, og har efterhånden opnået en vis rutine.

Dynamik

Selvom læsten er den samme, er der alligevel små variationer, som ændrer dynamikken hen ad vejen.

I begyndelsen af Judiths og mit samliv, holdt vi på skift jul.

Enten hos Judiths, eller mine forældre med respektive familier.

Vi kunne være  flere end 20 personer samlet.

Men i takt med familiernes forøgelse, med børn, svigerbørn, svigerforældre og børnebørn med videre, er dette mønster brudt.

Dels bliver der flere juleaftens-arrangementer, men således kan det også være med færre deltagere. 

Heldigvis er vi alle enige om, at samværet med hinanden er det vigtigste, og om vi er sammen netop juleaften, eller en af de andre juledage ikke betyder noget.

En anden forandring i dynamikken, til det bedre, er at der er skruet gevaldigt ned for antallet af dage med aktivitet.

Førhen kunne et juleprogram være:

• Lille juleaften med dans omkring juletræet og små gaver. 

• Juleaften med den store julemenu, dans omkring juletræet og større gaver.

• Julefrokost 1. juledag. Måske med dans omkring juletræet.

• Julefrokost 2. juledag. Måske med dans omkring juletræet.

• Fejring af fødselsdag den 27. december. Måske med dans omkring juletræet.

• Fejring af fødselsdag den 28. december. Dog uden dans omkring juletræet.

Man kunne blive helt forpustet og forspist efter sådan et program, men det er heldigvis blevet beskåret betydeligt.

De fleste vil gerne holde 1. juledag "hellig", og fejring af fødselsdage udsættes gerne til det nye år.

Mere dynamik

Som sagt har jeg efterhånden opnået en vis rutine i tilberedning af julemaden, og anvender gerne små tricks for at få en gelinde afvikling.

Der er jo mange elementer, der gerne skal være klar på samme tid.

Jeg steger gerne andestegen dagen før, lige som julemedisteren, der begge får et kvarters tid i ovnen ved 180 gr. lige inden servering.

Det passer fint med, at flæskestegen skal hvile inden udskæring.

De franske kartofler får blot få minutters eftervarme lige inden servering, så det glider også nemt.

Endnu nemmere er grønkålssalaten, det sure og andet tilbehør.

Samtidig med genopvarmning af and med æbler og svesker samt julemedister, laver jeg de brunede kartofler i ovnen.

Ganske nemt og bekvemt.

Grønlangkålen, rødkålen og sovsen passer jo nærmest sig selv, og skal blot holdes varme, men de hvide kartofler kræver en smule opmærksomhed, hvis de ikke skal koge ud.

Derfor var Umut Sakaryas hint særdeles velkomment.

Så det er nu fast på listen, når der er mange elementer, der skal være serveringsklar samtidig.

Tricket er at koge de hvide kartofler på forhånd.

Afkøle dem i vand, så tilberedningen stopper.

Lige før servering genopvarmes de med en kedel kogende vand.

Rislavement😉

Til julemenuen hører selvfølgelig også risalamande med mandelgave, hvis du er så heldig at få den hele mandel, der andægtigt er placeret i skålen.

Endnu en dynamik er de seneste år kommet til, ved at Anne-Mette nu står for det.

Den opgave tager hun meget alvorligt og er ganske ferm til det.

Hun præsterer den dejligste risalamande.

Mens risalamanden, med den skønneste kirsebærsovs til, blev serveret, berettede Anne-Mette om, hvordan hun havde kælet for ingredienserne.

Hun havde kogt risengrøden til perfektion.

Hver enkelt mandel var blevet omhyggeligt delt i passende stykker, så en meget fin og homogen konsistens og struktur blev opnået sammen med flødeskum og rigeligt vanilje.

Allerede efter første skefuld, måtte Victor dog gå til bekendelse.

Som han sagde, orkede han ikke, som ellers normalt, at gemme den hele mandel i munden, mens han konsumerede den resterende mængde risalamande.

Pludselig siger Judith: "Hov, jeg har også fået en mandel".

Jeg tvivler på hendes udsagn, og mener, at det må være en næsten hel mandel, sådan som Anne-Mette har været omhyggelig, men åbenbart har misset en enkelt mandel helt eller måske delvis.

Men efter nøje granskning blev det konstateret, at Judiths mandel også var hel.

Man kunne godt se, at Anne-Mette ikke var stolt af situationen.

Men, men, men.

Ganske kort derefter siger Joan: “Jeg har også fået en mandel”.

Anne-Mette blev om end endnu mere forlegen. Dog helt og aldeles uden grund.

Hverken Judith eller Joan spiser risalamande overhovedet.

Men de har gennem efterhånden mange dekader, alligevel taget blot en enkelt skefuld risalamande.

Ikke for at spise den, men for alligevel at have en chance for at få mandelgaven.

Gennem alle disse år har de dog aldrig fået mandelgaven.

I år havde de så rottet sig sammen og planlagt det lille stunt med diskret selv at placere hele mandler i deres beskedne portioner.

De havde også købt mandelgaver, som de helt sikkert fortjente for den gode underholdning.

Efter at sagens rette sammenhæng går op for os, tænker jeg, at Anne-Mette også kunne se moroen.

Og dog  

Rør blot ikke ved min gamle jul. Og dog.

Som beskrevet ovenfor, foregår julen hos os som den altid har gjort, men med herlige krydderier i form af diverse større eller mindre afvigelser.